Puilasoq 05 2016

05 | 2016

Mittarfeqarfiup sulisuisa aviisiat

Mittarfeqarfiits personaleavis

Interview Qaarsuni kinguaariinnut tullinnguuttunut ingerlaqqinneq Generationsskifte i Qaarsut

06 Reportage Ilulissani ajunaarnersuaqarnissaanut sungiusarneq KatastrofeĂ¸velse i Ilulissat

14 Paamiut Lufthavn Allanngorartitsilaarneq sulinermik nuannaalersitsisoq Variation skaber arbejdsglĂŚde

KOLOFON Aaqqissuisoq allattorlu: Rune Kaldau Saqqummersitsisoq: Mittarfeqarfiit

KOLOFON Redaktion og produktion: Rune Kaldau Udgivet af: Mittarfeqarfiit, GrĂ¸nlands Lufthavne

Imaiqanerliornera | Indhold

Imaiqanerliornera

Allaatigisaq pingaarneq – Aasaq ulapaarfioreersoq qaangerpoq

Qaarsuni kinguaariinnut tullinnguuttunut ingerlaqqinneq

Ilulissani ajunaarnersuaqarnissaanut sungiusarneq

Allanngorartitsilaarneq sulinermik nuannaalersitsisoq

Aningaasaqarnikkut ataatsimeeqatigiinneq

Indhold

Leder –En travl sommer vel overstået

Generationsskifte i Qaarsut

Katastrofeøvelse i Ilulissat

Variation skaber arbejdsglæde

24 Økonomiseminar

OK T OB E R 2016 | P U I L A SOQ

Aqutsisoq

Aasaq ulapaarfioreeqisoq anigorpoq

kingunerisaanik allaat mittarfeqarnermut iluaqutaasussanik nutarsaasinnaasimalluta.

oqarasuaatikkut ataatsimeeqatigiineq ingerlasimavoq. Suli tamakkiisumik aaliangiisoqanngilaq, Disko Line-illi suleqatigiittoqassappat isummersorfissaminik tunineqarpoq, qimerlooreerunikkit utersaartussanngorlutik. Erseqqissaassutigaarput akuersissutinik tigumminnittutut qulimiguulinnik miffissanut sunik pisussaaffilerneqarsimanersugut kiisalu Disko Linemi sulisut kiffartuussinernik sunik Mittarfeqarfinnit pisisinnaanissaminnut periarfissaqarnersut paasissutissiissutigalutigu. Ataatsimeeqatigiinnerput tunngavigalugu, Disko Line nalilersuisussaassaaq, kiffartuussinikkut isumaqatigiissusiat aallaavigalugit qanoq suliassaminnik inerniliissanerlutik.

Kiffartuussinikkut isumaqatigiissusiat inaalisimalermata, Disko Linemik ataatsimeeqatiginninnerput siulleq ingerlatereerlutigu qanittumi Air Greenlandimik ataatsimeeqatiginninnissarput tullinnguupparput. Pisortaanerit tamarmik ataatsimeeqatiginnipput mittarfinnilu attuumasuni pisortat peqataatillugit

Pisortaanerit Kalaallit Airportsikkut siulersuisuinik siullermiisumik ataatsimeeqateqaqqammerput. Ataatsimeeqateqarnerit speeddatingÂ´itut ingerlanneqarsimapput, ullut marlut ingerlanerini Kalaallit Airports soqutiginnittunik 13Â´ninik oqaloqateqarsimallutik. Soqutiginnittut akorniniissimapput

Oktober aallartimmat amerlanerit ukiornissamut piareersalerput, aasaq qaangiummat. Aasarsiorluareeqaagut, siornarnit aallartittumik Ineriartorneq pitsanngoriartortoq ingerlasoq aamma malunniuppoq. Angallattut amerlipput, angallassivitsinni angallanneq annertusivoq. Saniatigut mittarfiit amerlanerit iluatsittumik aningaasartuutitik appasissumiitissinnaasimavaat qujanartumillu annertuunik ajortooruteqarata. Mittarfinni tamaginni unnuisarfinnilu aasaq naallugu sulilluartoqarsimaqaaq ersertitatigut inissimalluaqaagut aalaakkaasumik isertitaqarsimanitta

PUILASOQ | O KT O B E R 2 0 1 6

aningaasaqarnermut siunnersuisoqatigiit naalakkersuisorpaaluillu assigiinngitsut. Ataatsimiinnerusimavoq assut positivimik ingerlasoq, Mittarfeqarfinni periusertaaq Nalinga saqqummiunneqarsimavoq siunissami suleqatigiilluarsinnaanissamut tunngaviliissutaasumik. Naggasiutigalugu oqaatigisinnaavara, 2017Â´mi atuutilersussanik akigititassanik akilersuutissanillu aaliangersaanernik suliaq ingerlarsorpoq 2016-imi atuuttunut assiguinnassapput. Siunissamut, Ineqarnermut Sanaartornermut Attaveqaqatigiinnermullu Naalakkersuisoqarfiup, 2018-imi atuutilersussatut akit akiliinissallu, allanngortivikkusuppai. Suliaq tassunga tunngasoq ilimagaara, ukioq una naanngitsoq aallarteriissasoq. 2017 eqqartortillugu ilimasuutigaara aamma aappaagumut mittarfitsinni sulineq qaffasinnerpaaffimminiikkumaartoq, timmisartuussileqatigiiffinneersut nutaaliaminnik saqqummiussaqaqqinnissaat ilimasuutigaara.

Leder

En travl sommer vel overstået Fra første oktober går de fleste over til vinterfartplanen og sommeren er overstået. Vi har haft en god sommer, hvor den positive vækst fra sidste år har manifesteret sig. Vi har oplevet passagerfremgang og høj belægning på mange ruter. Samtidig er det lykkedes de fleste lufthavne at holde omkostningerne i ro og vi har været forskånet for større hændelser. Der har i alle lufthavne og på hotellerne været ydet en rigtigt god indsats sommeren igennem og vi har for nuværende en god og stabil økonomi, der har bevirket, at vi har kunnet foretage investeringer til gavn for lufthavnsdriften. Nu da servicekontrakterne er faldet på plads har vi haft første møde med Disko Line og vi skal snarest afholde møde med Air Greenland. Ved mødet deltog chefgruppen og relevante lufthavnsche-

fer per telefon. Der blev ikke tage nogen endelige beslutninger, men Disko Line fik en liste over ting, der skal afklares i forbindelse med samarbejdet. Det blev gjort klart, hvilke forpligtelser vi som koncessionshaver på helikopterflyvepladserne har og hvilke ydelser Disko Line har mulighed for at købe hos Mittarfeqarfiit. Disko Line skal ud fra mødet vurdere, hvordan de vil løse opgaverne i forbindelse med servicekontrakterne. Chefgruppen har ligeledes holdt første møde med bestyrelsen fra Kalaallit Airports. Mødet foregik som et speeddating-møde, hvor Kalaallit Airports over to dage mødtes med 13 forskellige interessenter. Blandt interessenterne var blandt andet Økonomisk Råd og diverse ministre. Det var et meget positivt møde, hvor Mittarfeqarfiit fik præsenteret arbejdet med vores strategi Nalinga

Niels Grosen Managing Director

og der blev dannet et godt grundlag for det fremtidige samarbejde. Til sidst kan jeg fortælle, at arbejdet med takst- og betalingsregulativet for 2017 skrider fremad og det vil være meget lig regulativet for 2016. Fremadrettet ønsker Departementet for Bolig, Byggeri og Infrastruktur en total omskrivning af takst- og betalingsregulativet gældende fra 2018. Dette arbejde forventer jeg, at vi påbegynder inden årsskiftet. Når vi ser frem i mod 2017 forventer vi også næste år et højt niveau i vores lufthavne, hvor flyoperatørerne har planer om igen at præsentere nye produkter.

OK T OB E R 2016 | P U I L A SOQ

Interview

Qaarsuni Mittarfimmi kinguaariit tulliinut ingerlaqqittoq Junip aallaqqaataani James Nielsen Qaarsuni mittarfiup pisortaatut atorfinippoq. Qaarsut 1998-imili aallarneeqqaarsimasutut ingerlareerluni, piffissangorsimavoq Ib Larsenip aqutsinerminik ingerlatitseeqiinissaa. Ukiuni kingullerni James `sulorsortinneqarsimavoq` akisussaaffimmik tigusinissaanut piareersarlugu, taamaakkaluaq tassanngaannaasattumik ivertinnera pivoq.

PUILASOQ | O KT O B E R 2 0 1 6

Interview

Ib Larsen Uummannap mittarfiani takornariartitsisoq

Jamesip upernaaq ittuugallarneranut peqquteqarsimavoq Ib-i napparsimasimammat. Ib iluarsimmat aqutsisut isumaqatigiipput, Jamesip Qaarsuni sulinini ingerlatiinnassagaa Ib´lu Uummannap mittarfianiissasoq Mittarfeqarfinni ataatsimut isigalugu angallannikkut atorfilittat ataqatigiissaarnissa siunnerfigiutigalugu Uummannami eqqaanilu qulimiguullit miffissaannik ingerlatsineq qimerloorniarlugu. Qaarsuni mittarfik isumaqaqaaq piffimmut tamarmut, Uummannamut pigisaanullu arfinilinnut kiffartuussisuummat. Mittarfeqanngikkuni ineriartorneq unittuuittussaavoq, taamaattumik mittarfik inuiaqatigiinnut isumaqaqaaq. ”Takorloorneqarsinnaanngilaq piffimmi tassani miffissaqanngitsoq,” James oqarpoq. Ib ukiorpassuarni Mittarfeqarfinni atorfeqarsimavoq oqaluttuarisaanera 1984´miik aallaaveqarpoq, ukioq taanna atorfinitsinneqarsimagami. Imminut suliumatuutut qasujaatsutut

taarusuppoq suliffiup ingerlalluarnissaanik anguniagalik. ”Uannut piumassuseqalersitsisuusarpoq suleqatit nuannaartut naammaginnittullu. Anguniagariuaannarsimavara nunaqavissunik sulisoqarnissara tamannalumi iluatsilluarsimavoq,” taama Ib oqaluttuarpoq. James aamma Qaarsormiuuvoq Qaarsuni peroriartorsimasoq 2007´miilli Qaarsut Mittarfiani sulilersimavoq. Ib´p suleqatikkuminartissimavaa piffissarlu qaangiutinngitsoq indsatslederitut James ilinniagaqarsimavoq, taamaalilluni 2010´mi Qaarsut mittarfiani ingerlatsinikkut pisortanngorsinnaasimalluni. ”Allaffissornikut suliassarpassuaqarlunga James aperinikuuara, ingerlatsinikkut pisortanngorusussinnaanersoq. Inutsialaavoq suleqatigiinnerpullu siunissalittut takorluulersimavara. Kingorna James suliakkersorlugulu akisussaaffilertalerpara, ukiut ingerlanerini akisussaaffii annertusiartuaartillugit,” taama Ib oqaluttuarpoq.

OK T OB E R 2016 | P U I L A SOQ

Interview

Qulimiguulimmik angallattut pisataat issoraanneqartut

Terminalilerisoq, Svend Markussen, qatserutinut ikilersoq

James oqaluttuarpoq, aallaqqaammut assut sungiunniagassarpassuaqarsimalluni Mittarfeqarfiit iluani. ”Iserfigipallassimavakka ilinniartinneqarluarnera aqqutigalugu. Ib assorsuaq ilinniartitsilluarami,” James oqarpoq. Ib oqaluttuassaqartuaannarpoq, oqaloqatigigaanni, tamakkualu oqaluttuai aqqutigalugit kinguaariinnut tullernut aamma ingerlatitseqqiisoqarpoq.”Ib ikiuiumatuujuvoq. Kialaartuuvoq inuppalaartorujussuullunilu, Ib mittarfimmiitillugu tamanna misinnarsereertarpoq,” taama James Ib mittarfimmiitillugu misigisaq nassuiarpaa.

PUILASOQ | O KT O B E R 2 0 1 6

Unamminarsimavoq suleqatinut pisortatut inisseriataarneq, takorloorneraniilli ajunnginneroqaaq, James oqaluttuarpoq. Terminalilerisoq Svend Markussen oqaluttuarpoq ”James ittoralugu iluartoq. Ittuulluaqisorlu.” AFISílerisut tungaanniik aamma James nersualaarneqarpoq ittuulluarnerarlugu. ”Iluarusoqaanga pisortanngortoq Jamesíummat. Aqutsilluaqaaq misilittagaalu siammasillutik,” taama AFIS ílerisoq Morten Rod Rasmussen oqarpoq. ”Mittarfeqarfinnut allannguuterujussuaq tassaasimavoq niuernerpalaartumik ilusilimmik aqutseriaaseqalerneq. Mittarfinni

Interview

Qaarsut mittarfiata ittortaava, James Nielsen

Qaarsuni Mittarfik

pisortanngortitersimavugut pisinnaatitaaffipput qaffallugu tamannalumi nuannaarutigeqaara. Ikaarsaarnertaani aqqusaakkakka annertusimaqaat kisianni saniatigut piginnaanngorsagaalluta oqaasissaqartinneqarnerulerlutalu,” taama Ib nassuiaavoq. Pisortatut ataatsimeersuartarnigut pissarsiaqarfigisaqaakka sulisukka tusarnaarnerulersimavakka. Ib nassuiaavortaaq, imminerminut iluaqutaasarsimassagaluaqisoq Inussuk ukiorpassuit matuma siornatigut ingerlasartut peqataaffigisarsimagaluarunigit, taamaattumik James aqutsisutut piginnaanngorsareerluni aallartimmat iluaqutaassangatippaa.

Atortorissaarutitaap maskinap kalittakkat pisataasiviit kalikkai

Atorfimmut ivertinniarneqarnera akuersissutigisimavara upperigakku suliaq sapernagu nammineersinnaallungalu. Sulisorissaaqaanga tamannami isumaqaqaaq. Kisianni Ib sulinissaminut piumassuseqartilluni suliuaannartuuppat suleqatiginerani pissarsiassaqaqaagut,” taama James oqarpoq. Ib´p suleqatigiinnertil aamma ima eqqaavaa, ”ullut tamaasa Jamesimut tunniussaqartarpunga nipaatsumik namminersoriartuaaruusaarsinnaavoq.” Ingerlaavartumik tunniussiartuaarneq kinguaariinni tullinnguuttunut ingerlavoq taamaanneratigut Uummannami Qaarsunilu Mittarfeqarfiit qulakkeersorneqarput.”

OK T OB E R 2016 | P U I L A SOQ

Interview

Generationsskifte i Qaarsut Lufthavn Den 1. juni tiltrådte James Nielsen som ny lufthavnschef i Qaarsut. Efter at have været med til at starte lufthavnen op helt tilbage i 1998, var det blevet tid til at lufthavnschef Ib Larsen skulle give ledelsen videre til James. I de seneste par år har de arbejdet på at gøre James ’flyveklar’ til at overtage ansvaret, men det skete alligevel lidt pludseligt.

PUILASOQ | O KT O B E R 2 0 1 6

Interview

Ib Larsen viser rundt ved Heliporten i Uummannaq

Ibs helbred gjorde, at James i foråret overtog som fungerende lufthavnschef. Da Ib var kommet ovenpå blev de enige med ledelsen i Mittarfeqarfiit om, at James skulle overtage i Qaarsut og Ib fortsætte i Uummannaq med henblik på general koordinering af trafikmedarbejdere i Mittarfeqarfiit og drift af helikopterflyvepladser i Uummannaq-distriktet. Lufthavnen i Qaarsut har stor betydning for hele området og beflyver også 6 bygder i området udover Uummannaq. Uden en lufthavn ville udviklingen gå i stå, så lufthavnen har en vigtig samfundsfunktion. ”Man kan ikke forestille sig området uden en lufthavn,” siger James. Ib har været i mange år i Mittarfeqarfiit og hans historie strækker sig helt tilbage til 1984, hvor han første gang var ansat i Mittarfeqarfiit. Han beskriver sig selv som arbejdsnarkoman og vil altid gerne have tingene til at fungere. ”Min største

motivation er glade og tilfredse medarbejdere. Og så har jeg altid haft en målsætning om at bruge lokale medarbejdere og det har jeg haft stor succes med,” fortæller Ib. James er også opvokset i Qaarsut og har arbejdet i Qaarsut Lufthavn siden 2007. Ib var glad for samarbejdet og der gik ikke længe før James blev uddannet indsatsleder og i 2010 blev James driftsleder i Qaarsut Lufthavn. ”Jeg havde meget arbejde på mit bord og jeg spurgte James, om han var interesseret i at blive driftsleder. Han var en god mand og jeg så en fremtid i vores samarbejde. Jeg har siden uddelegeret opgave og ansvar løbende til James, så han har fået flere opgaver med årene,” fortæller Ib. James fortæller, at der i starten var enormt meget han skulle lære i Mittarfeqarfiit. ”Jeg kom rigtigt godt ind i det fordi jeg blev oplært godt fra starten. Ib har været rigtigt god til at

OK T OB E R 2016 | P U I L A SOQ

Interview

Håndtering af bagage ved helikopterflyvning

Terminalarbejder, Svend Markussen, på vej op i brandbilen

lære fra sig,” siger James. Ib har altid noget at fortælle, når man snakker med ham og igennem de mange historier, bliver der også givet viden videre til næste generation. ”Ib er altid hjælpelig. Han er et varmt menneske og en stor personlighed, så man kan mærke det med det samme, når Ib er her i lufthavnen,” forklarer James om Ibs tilstedeværelse i lufthavnen. Det har været en udfordring at skulle være chef for sine kollegaer, men det er gået meget bedre end han havde forventet, fortæller James. Terminalarbejder, Svend Markussen, fortæller at ”det har været godt med James. Jeg synes han er en rigtig god chef.” Også hos AFIS-medarbejderne i tårnet er der

PUILASOQ | O KO T B E R 2 0 1 6

tilfredshed med James som ny lufthavnschef. ”Jeg er ekstrem glad for at det er James, der har overtaget. Han har rigtigt styr på tingene og har en utrolig bred erfaring indenfor mange områder,” siger AFIS-operatør Morten Rod Rasmussen. ”En af de største omvæltninger i Mittarfeqarfiit har været overgangen til den mere kommercielle ledelsesform. Vi blev lufthavnschefer og fik et kompetenceløft og det har jeg været enormt glad for. Jeg har skullet sluge nogle kameler, men det har været en kæmpe oplevelse at få nye kompetencer og mere selvbestemmelse,” forklarer Ib. Han har fået meget ud

Interview

Lufthavnschef i Qaarsut, James Nielsen

Qaarsut Lufthavn

af ledelsesseminarene og er blevet meget bedre til at lytte til sine medarbejdere. Ib forklarer, at det havde været meget brugbart for ham, hvis han havde været på ledelsesforløbet Inussuk for mange år siden og han ser det som en stor fordel, at James allerede har været på et lederkursus.

Ny ATV bliver brugt til at trække bagagevogne

fortæller ligeledes om samarbejdet, at ”jeg giver dagligt noget videre til James og han skal ligeså stille blive mere og mere selvstændig.” Den løbende overlevering fortsætter altså fra en generation til den næste og på den måde bliver fremtiden for Mittarfeqarfiit i Uummannaq og Qaarsut sikret.

”Jeg sagde jo ja til stillingen fordi jeg tror på, at jeg kan klare opgaven og også stå på egne ben. Jeg har nogle rigtigt gode medarbejdere og det betyder også meget. Men så længe Ib har lyst til at blive ved med at arbejde, så skal han blive ved for vi får meget ud af samarbejdet med ham,” siger James. Ib

OK T OB E R 2016 | P U I L A SOQ

Tusagassiuineq

Ilulissani ajunaarnersuaqarnissaanut sungiusarneq Kalerrisaarutinik misileraaneq, attaveqaqatigiiffissallu sungiusaqatigiinneq qisuariarfissanut piffissaliussat tungaatigut misilittarneqarneq, pisimavoq Ilulissani ajunaarnersuaqassagaluarpat sungiusarnerup ingerlanneqarnerata iluani. Pingasunngornermi septemberip 28´ani nal. 15:33:50 nilliasaat Ilulissani Mittarfiup tårnianiik appitsinneqarpoq. 52 sekundillu qaangiutiinnartut ajunaarnersuaqarfiusuusaarfim-

gerlavoq. Peqataasut immikkut tamarmik qanoq sukkullu ajunaarnersuaqarnerani eqqugaasimasuusaassanerlutik paasissutissartalimmik, taamaalilluni aamma qatserisartut

mut qatserisartut takkutereerput, nilliasaatillu appinneraniik 3 minutsit qaangiutinngitsut ikuallannermut aallaaviusimasoq qaminneqareerpoq. ”Sungiusarnermi siunertanut ilaavoq qisuariarnitta piffissai, taakkulu tamaasa kusanarluinnartumik eqquutsippagut,” taamannak Ilulissani mittarfiup pisortaa Hans Christian Lyberth oqaluttuarpoq.

ikiueqqaarinninnialernerminni takusinnaassammassuk sukkut qanorlu ikiortariaasimassanersut kingusinnerusukkullu nakorsat ikiugassaminnut periusissartik nalornisigissanngimmassuk. Ajutoorsimasoq ataaseq nakorsaq takkutinngippat nikiseqqusaanngitsoq, qimerluiarsimanini pissutigalugu, taanna qatserisartut kusanartumik inaarpaat. ”Ataatsimut isigalugu assorsuaq attaveqaqatigiittussat imminnut attaveqaqatigiilluaqaat, sungiusarnersuullu ingerlanerani peqataatitat akunneranni suleqatigiinnertaa assut aamma kusanarluni, taama Hansi nassuiaassinermini oqaluttuarpoq.”

Sungiusarnermi, piusuusaartillugu S-61´q qulimiguulik OY-HAG Ilulissat Kangianut takornarissanik angallassereerluni angerlamuuleruttorluni mittarfimmut attaveqarluni kalerrisartuisoq imerpalasup naqitsineratigut ajornartorsiuteqalersimalluni. OY-HAG´lu kalerrisartueriitsiaannarluni mittarfiup killiganut nakkarpoq ikuallalerlunilu. Pingasunik sulisoqarpoq tallimanillu ilaasoqarluni. Qatserisartut paasitinneqarput, orsussaa suli 1000 literiusoq, tassuunatigullu innera ikumasussaq annertungaatsiassasoq ilimagisinnaavaat. Illoqarfimmi piareersimasuutitassat tamakkerlutik sungiusarnermi peqataatinneqarput, nilliasaatip nillerneraniik attaveqaqatigiittussat imminnut attaveqaqatigiinnissaat taamaalilluni sungiusarneqarsinnaaqqullugu, illoqarfimmi qatserisartut, politiit napparsimaveqarfillu peqataatinneqarput. ” Qatserisartut nilliasaatip nillerneraniik 9 min qaangiutiinnartut sukkaqalutik piareereersimapput,” taama Hansi oqarpoq, nangillunilu oqaluttuaraa indsatslederiat 5 minutsit qaangiutiinnartut takkussimasoq. Ataatsimut isigalugu qisuariarnissaminnut piffissaliussat tamakkerlugit eqquutsippaat, Ilulissani indsatslederi Niels Schmidt, oqaluattuarpoq ”sulisumik maleruaqqusat tamakkerlugit eqquutsissimagaat. Inneq qaminnasuarparput ajutoorsimasullu misissorlutigit. Isuma malillugu annaassiniaalluaqaagut. Ajutoornersuup annertussusaa paasipallassimavarput sungiusarnerpassuagullu siornatigut ingerlattariikkagut pissutaallutik, misilittaareersimanitta piareersimatippaatigut.” Piviusorpalaartikkumallugu ilinniarfiit ilaanniik ilinniartunik inersimasunik peqataatitsivugut ajunngivissumillumi in-

PUILASOQ | O KT O B E R 2 0 1 6

”Qatserisartut ajunaarfissuarmut anngukkaangata mittarfiup indsatslederiata akisussaaffik qatserisartut indsatslederiannut tunniuttarpaa, taassumalu annaassianiaaneq ataqatigiissaartussanngortarpaa. Qatserisartut mittarfeqarfiullu qatserisartui akunnerminni oqaloqatigiinnerat ajornaquteqanngingajavissumik ingerlavoq. Niels Schmidt oqarpoq, ”taamaallaat qatserisartut indsatslederianut attaveqarniarneq kalisattortaqarsimavoq biiliminiik illoqarfimmi qatserisarfimminnut nalunaaqattaartuartussaasimagami. Taammaammat suli pitsanngorsaavissaqarpugut akunnitsinnilu ataqatigiissaarinikkut iluarsisassaqarluta.” Sungiusarnersuup kingunitsianngua mittarfeqarfiup inuttai nalilersueqatigineqarput, pisunik eqqartuinissaannut periarfissillugit. Tamannalu nangeqqinneqarpoq ullut marluk pisup qaangiunnerani, tamatumuunakkut peqataatinneqartut tamakkerlutiik naapeqatigiillutik eqqartueqatigiipput nalilersuitinneqarlutik. Tamatuma nalaani Ilulissaniinnini iluatsillugu Sisimiuni mittarfiup pisortaa, Bo Olsen peqataatinneqarpoq kingunerisaanillu isumassanik tunioraalluni. ”Indsatsledererput Nielsi suliassat suunerinik takunnipallassinnaasimavoq aqutsilluarsimaqalunilu. Taamaallaat immaqa oqaluuserineqarsinnaavoq eqqugaasimasunik pingaartitsinerulaarnissaq pisariaqassasoq kiisalu illoqarfiup qatserisartui oqaloqatigisariaqassasut ikummatissamik imaqanngitsumik kalitaqarnissaat pisariaqassasoq, ataatsimulli isigalugu ajunngeqaaq” taama Bo oqaluttuarpoq.

Tusagassiuineq

Indsatsleder Niels Schmidt illoqarfiup qatserisarfiani indsatslederimut paasissutissiisoq

Annaassiniaasartut tamakkerlutik annaassiniaasut

Illoqarfiup qatserisartui ajunaarnersuaqarfimmut anngutipallassimasut

OK T OB E R 2016 | P U I L A SOQ

Reportage

Lufthavnens brandfolk var på plads 52 sekunder efter alarmering

Ofre bliver reddet fra ulykkesstedet

PUILASOQ | O KT O B E R 2 0 1 6

Indsatslederen skal sørge for at have det store overblik under øvelsen

Reportage

Katastrofeøvelse i Ilulissat Afprøvning af alarmeringsplan, kommunikationsveje og responstider blev sat på prøve, da der blev afholdt katastrofeøvelse i Ilulissat. Onsdag den 28. september kl 15:33:50 blev alarmen sat i gang fra tårnet i Ilulissat Lufthavn. 52 sekunder senere var brandfolkene på plads ved ulykkesstedet og den primære brand var slukket inden der var gået 3 minutter fra alarmeringstidspunktet. ”Øvelsen går blandt andet ude på, at vi skal teste vores responstider og dem overholdte vi ganske flot,” fortæller lufthavnschef i Ilulissat Hans Christian Lyberth.

rigtigt godt. Hver figurant fik et skadeskort, så brandmændene ved førsteindsatsen og senere lægerne kan vurdere, hvordan de skal agere i situationen. Der var en enkelt tilskadekommen, der ikke måtte flyttes før lægen ankom på grund af brud på rygsøjlen og her vurderede brandfolkene fint situationen. ”Der blev i det hele taget prioriteret fint og kommunikationen med de forskellige parter var god under øvelsen,” forklarer Hans.

Øvelsessituationen gik ud på, at en S-61 helikopter OY-HAG på vej tilbage fra en turistflyvning til Isfjorden, kontakter lufthavnen og melder om hydraulikproblemer. Umiddelbart efter meldingen styrter OY-HAG ved siden af landingsbanen og bryder i brand. Der er tre besætningsmedlemmer og fem passagerer om bord. Desuden får brandfolkene fra start information om, at brandstofbeholdningen er på 1000 liter, så de er klar over hvor stor en brand de har med at gøre.

Når brandvæsenet er på plads ved ulykkesstedet overleverer lufthavnens indsatsleder til brandvæsnets indsatsleder, der skal koordinere indsatsen. Kommunikationen med brandvæsnet og lufthavnens egne brandfolk fungerede godt og kørte rimeligt flydende. Niels Schmidt siger, ”at det var lidt svært at holde en tæt kontakt med indsatslederen fra brandvæsnet, da han ofte skulle rapportere til stationen i byen fra sit køretøj. Så der er også områder, hvor vi kan forbedre indsatsen og koordinering imellem os.”

Hele byens beredskab deltog i øvelsen for at afprøve alarmeringsplaner og kommunikationen i mellem de forskellige enheder, så både byens brandvæsen, politi og sygehuset medvirkede. ”Brandvæsnet var virkelig hurtigt på plads med brandbilen kun 9 minutter efter alarmering,” siger Hans, der tilføjer at indsatslederen ankom allerede efter 5 minutter. I det hele taget var responstiderne helt som de skulle være. Indsatsleder i Ilulissat Lufthavn, Niels Schmidt, fortæller at ”vores folk gjorde det lige efter bogen. Vi fik hurtigt slukket branden og tilset de tilskadekomne. Jeg synes vi gjorde en rigtig fin indsats. Jeg fik hurtigt et overblik over situationen og vores mange tidligere øvelser gør, at vi alle sammen er klar til sådan en situation.”

Umiddelbart efter øvelsen blev der foretaget en debriefing med lufthavnens involverede parter, hvor der var mulighed for at snakke hændelsen igennem. To dage efter øvelsen afholdes endnu en debriefing med alle instanser, der har været med i øvelsen for at evaluere. Lufthavnschef fra Sisimiut, Bo Olsen, der var i Ilulissat observerede og gav input efter øvelsen. ”Vores indsatsleder Niels var hurtig til at danne sig et overblik og god til at styre tropperne. Der kan måske forbedres lidt i forhold til prioriteringen af ofre og der skal snakkes sammen med byens brandvæsen om tilkobling af en tankvogn til opfyldning, men overordnet så det rigtigt godt ud,” fortæller Bo.

Der var indhentet figuranter fra en lokal skole med voksne elever for at gøre øvelsen mere livagtig og det fungerede

OK T OB E R 2016 | P U I L A SOQ

Paamiuni Mittarfik

Paamiuni taamaappoq, atorfilittat suliarpiaannartik suliassalli mittarfiup suliassat assigiinngitsut tamaasa suliarisinnaanngorlugit sungiusarneqarnikuupput. Tårnimi AFISílerisoq aputaajaatinneqartarpoq indsatslederip ilaasussat nassataannik isumaginnittunngortinneqartarluni. Piginnaanerit sumiiffii apeqqutaallutik, Paamiuni atorfilittat pikkorissartinneqartarnikuupput, suliassanik assigiinngiiaartunik kivitsisinnaanngorlugit. ”Unamminarsinnaavoq suliassat assigiinngitsut tigummisussanngorlugit, aningaasartuutitaqarlunilu, taamaakkaluartoq imminut akilersinnaavoq, taama Paamiuni mittarfiup pisortaa Brian Biilmaa Hjortborg oqarpoq. ”Suliassat nikerarnerat pissangartorsiortitsisarpoq, suliartornissaq pilerinarnerulersittarpaa, suliffimmilu sulisoq nuannaartoq sulisoriuminarnersaasarluni suliffeqarfimmut iluaqutaasumik”, taama Brian nassuiaassivoq. Paamiut mittarfiani 2011 aallartisimalersoq assigiinngissitaartumik upalungaarsimasussatigut aaqqiissoqarpoq. Ima paasillugu, akunnermusialerlugit Royal Arctic Linemiik sulisunik attartortalerlutik, cat-5-beredskab´mik ingerlatsisoqarnissaanik pisariaqartitsisoqartillugu. Ukiaagaa 2012´mi Brianip Paamiuni akisussaaffeqalernerminiik sukkanerpaamik aaliangerpoq, qatserisartutut- annaassiniaasartutullu ilinniagaq tiguniarlugu, mittarfiup aningaasartuutigiunnaarniassammagu. Taamaaligami Brianip paasilerpaa qanoq Mittarfeqarfimmi sulianik allanik misileraalluni nuannertigisoq allanngulaarnertaa nuannarisimavaa.”Eqqarsarpunga sulisukka uattulli misileraatillugit assinganik nuannaalersissinnaagukkit angusaqarluarsimassallunga.” Ullumikkut Paamiut mittarfiani angusaqarluarsimaqaat. Indsatslederitut atorfilik Hanseeraq Nathansen siorna check-in assistentitut allagartartaarpoq, AFISílerisoq Helga Lorentzen, ulluinnartigut tårnermiuusoq, junimi aamma check-in-assistentinngorluni naammassivoq. Aputsiaq Malik Poulsen, aamma AFISílerisoq, aasaq-manna qatserisartunngorlunilu- annaassini-

Paamiut Mittarfia silaannarmiik

PUILASOQ | O KT O B E R 2 0 1 6

artartunngorpoq. ”Uannut iluaqutaaqaaq aamma garage´amiissinnaanngornera. Assut nuannaraara Mittarfeqarfinni assigiinngissitaartunik piginnaanngorsarsinnaanissatsinnut periarfissaqaratta,” taama Aputsiaq oqaluttuarpoq. Brian oqaluttuarpoq, suliassamisut isigalugu, Mittarfeqarfinni pisortatut sulinermini, kinguaariinni tullinnguuttuni kattuffiup iluani sulisussanik qulakkeerinninnissani. ”Aputsiaq kinguaariinni tullinnguuttunut ilaavoq pingaaruteqarpoq, Mittarfeqarfinni sulinini nuannaralugulu unamminartissagaa”, Brian taama oqarpoq. Pisortap suliassaraa, sulisumi suliffeqarfimmi sulinerminni nuannaartuunissaasa anguniarnissaat. Brianip erseqqissaarpaattaaq, sulisut aamma sunik sulerusullutik kissaateqarnerlutik , nammineerlutik pisortaminnut saaffiginnittarnissartik pisussaaffigigaat. Sulisutut pisortamit oqaloqatigineqarnermi (MUS-samtaler) taanna pisinnaavoq, periarfissanik pisortarisamut kissaateqarnikkut isumassarsioqateqarnikkut imaluunniit toqqaannartumik sulisoqarnikkut qullersaqarfik HR-afd attavigineqarsinnaavoq, periarfissanik tusarniaarusukkaanni, ilinniagaqaqqissinnaanernut pikkorissariarsinnaanernulluunniit periarfissanik apersuinikkut. Mittarfeqarfiit periuseriligaanni nutaami Nalinga´nik taaguutilimmi allassimavoq suliffeqarfimmi piginnaanngorsarneq qitiutinneqartoq. ”Siullertut suliatsinnut pikkorissuusariaqarpugut. Mittarfiutitsinnik ingerlatsinerput pimooruttariaqarparput, Mittarfeqarfinni piginnaasatigut annertusiartortilluta, nukittoraluttuinnartussaavugut. Tamattami Mittarfeqarfik tamakkerlugu ataasiuvugut,” Brian taama ersarissaavoq. Paamiuni mittarfimmi angivallaanngitsumi allatut ajornartoorlugu suliat tamakkerlugit ingerlassinnaasariaqarpagut, suleqatigiittullu tamanna aamma nukittorsaatigaat, immikkut sulisut tamarmik piginnaaneqalernerisigut, Brianip oqarneratut ”ulluinnarni suliatigut allanngorartitsisinnaaneq nuanneruusaqaaq”.

Paamiuni Mittarfik

Allanngorartitsineq suliamik nuannaalersitsisarpoq ”Ukiut qulit tårnimi issiasimagaanni, alutornassaqaaq aputaajaatinneqarluni nassatanilluunniit isumaginnittunngortinneqarluni. Suliaq ataasiinnaateqinagu nukissaninnartarpoq.”

OK T OB E R 2016 | P U I L A SOQ

Paamiut Lufthavn

Variation skaber arbejdsglæde ”Når man har siddet i tårnet i 10 år, så er det fedt at komme ned og rydde sne og flytte med kufferter. Det giver energi at have noget afveksling i arbejdet.”

PUILASOQ | O KT O B E R 2 0 1 6

Paamiut Lufthavn

I Paamiut har flere af medarbejderne lært de færdigheder, der skal til for at udføre forskellige opgaver i lufthavnen. En AFIS-operatør i tårnet kan få til opgave at stå for snerydningen og indsatslederen kan sørge for check-in. Det kræver, at man har de rigtige kompetencer og medarbejderne i Paamiut har da også været på kurser, for at kunne varetage disse opgaver. ”Det kan være en udfordring at skulle lære nye arbejdsmetoder og der er selvfølgelig udgifter forbundet med det, men det kan godt betale sig,” fortæller lufthavnschef i Paamiut Brian Biilmann Hjortborg. ”Når der er variation i ens arbejdsopgaver, så bliver det mere spændende at gå på arbejde og man bliver en bedre medarbejder af at være glad for sit arbejde”, forklarer Brian.

uddannelsen i sommers. ”Det er en stor fordel for mig at jeg også kan arbejde i garagen nu. Det er en rigtig god ting for mig og det er spændende at være med nede i garagen. Jeg kan godt lide, at der er mange muligheder for at få nye kompetencer i Mittarfeqarfiit,” fortæller Aputisaq.

I starten af 2011 indførte man et differentieret beredskab i Paamiut lufthavn. Det betød, at man lånte medarbejdere til beredskabet på timebasis ved Royal Arctic Line, når der var brug for cat-5 beredskab. Da Brian fik ansvaret for Paamiut i efteråret 2011 besluttede han hurtigt, at han ville tage brand- og redningsuddannelsen, så lufthavnen kunne slippe for den udgift. Men det var ikke kun en udgift, der forsvandt i lufthavnen. Brian opdagede, at det gav ham en stor glæde at prøve kræfter med en anden del af lufthavnsarbejdet og han var glad for variationen. ”Jeg tænkte, at hvis jeg kunne skabe samme glæde ved mine medarbejdere, så kunne jeg nå langt.”

Brian fremhæver også, at medarbejderne selv har en pligt til at fortælle deres ledere om, hvad de kunne tænke sig at arbejde med. Medarbejder Udviklingssamtaler (MUS-samtaler) kan skabe et rum for at få snakket om mulighederne med sin leder og man kan også kontakte HR-afdelingen, hvis man har behov for at høre om, hvilke efteruddannelser og kurser man kan komme på.

Og de er nået langt i Paamiut lufthavn i dag. Indsatsleder Hanseeraq Nathansen blev uddannet som check-in assistent sidste år, AFIS-operatør Helga Lorentzen, der til dagligt holder til oppe i tårnet har siden juni også kunnet kalde sig selv check-in assistent og afløser jævnligt ved check-inskranken i lufthavnen. Aputsiaq Malik Poulsen, der også er AFIS-operatør, blev færdig med brand- og rednings-

Brian fortæller, at han ser det som sin opgave, som leder i Mittarfeqarfiit, at sørge for den næste generation af medarbejdere i organisationen. ”Aputisaq er en del af næste generation og det er vigtigt, at han finder glæde og udfordring i arbejdet hos Mittarfeqarfiit”, siger Brian. Det er lederens opgave, at være med til at finde ud af, hvad der skaber glæde for medarbejderne.

Som et punkt i Mittarfeqarfiits overordnede strategi Nalinga, er kompetenceudvikling centralt i virksomheden. ”Vi skal først og fremmest være dygtige til vores arbejde. Vi skal have fokus på at drive vores lufthavne, men jo flere kompetencer vi får i Mittarfeqarfiit, jo stærkere er vi. Vi er alle sammen en del af helheden Mittarfeqarfiit,” understreger Brian. Som en lille lufthavn blev de i Paamiut nødt til at kunne varetage flere funktioner, men det har gjort dem stærkere som helhed, at medarbejderne har fået et kompetenceløft og som Brian udtrykker det, så ”giver det sgu også arbejdsglæde, at have afveksling i hverdagen”.

Udsigten fra tårnet i Paamiut Lufthavn

OK T OB E R 2016 | P U I L A SOQ

Aningaasaqarnikkut ataatsimeeqatigiinneq

Aningaasaqarnikkut ataatsimeeqatigiinneq Aningaasaqarnikkut qullersaqarfimmiut septemberimi piffinni assigiinngitsuni naapeqatigiissimapput suliaminnik ataqatigiissaariutaa, imminnut ilisareqatigiinniarlutik, siunissamilu unammilligassarisinnaasaminnik eqqartueqatigiinnermik saniatigut immikkoortortaqarfimminni assigiissaarnerusumik suleriuseqalernissartik pikkoriffiginerulerusullugu tamanna anguniarniarlugu.

PUILASOQ | O KT O B E R 2 0 1 6

Ungasianiik aqutsiniarneq imaannaanngeqimmat ataatsimeeqatigiinnerup periarfississavaa suleqatigiinnerunissamik pitsanngorsaatissanik nassaassarsioqatigiissinnaaneq. Oqalugiaatit, suleqatigiiaat imminnut nukittorsaqatigiittarissaat suliassallu aaliangersimaqqissaartut aqqutigalugit suleqatigiiaat imminnut ilisarisimaninngorsimapput siunissamilu suliassat suuneri paasisimasaqarfigilluarnerulersimallugit. ”Ilaanni allaffik qimalaarlugu allatut suleqatigiinneq saalaarlugu iluaqutaaqaaq. Unammillernartunut allatut tigusisinnaanissamut piareersimasinnaanerulernissamut nukittorsaataalluartutut oqaatigineqarsinnaavoq. Naapeqatigeereersimagaanni suliassanik inaarsaaqatigiilluni, siunissami unammillernartunut ajornartorsiutinulluunniit naapitsinissamut piareersimanerulernartarpoq,” taama aningaasaqarnikkut pisortaq Peter Christiansen oqaaseqarpoq. ”Soorlumi imminut qanillinartoq ataqatigiinnerulernermik kinguneqartoq. Immitsinnut qanilleqqilluta,” taama oqarpoq Kirsten Motzfeldt, ataatsimiinnermi peqataasoq.

Aningaasaqarnikkut ataatsimeeqatigiinneq

Kolonihavnemi ataatsimoorlutik assilitipput

Suleqatigiilluarnerup kingunerisaanik, ulluinnarni suliassanut unammillernartunut piareersimalluarnerulissaagut

Aningaasaqarnikkut qullersaqarfiup pisortaa Peter Christiansen saqqummiisoq

Ataatsimeeqatigiisitsinermi qulequttanut eqqartugassanut ilaasimavoq assigiissaarnerusumik ingerlatsisoqalernissaa Piitaq ima nassuiaavoq, ”piffissamik sipaagaqarsinnaaneq kiisalu killiffiit kipiluttunartorsiornartut qaangerusuppagut Kangerlussuarmi, Nuummi Narsarsuarmilu assigiissumik ingerlatsilernitsigut, tassa angorusutarput. Revisorimit aningaasaqarnikkut qullersaqarfipput aperineqaraangat ilimasuutitsinnut tunngassutilinnik, imaattariaqarpugut ilimasuutit tungaatigut assigiissaartumik piffinnut tamanut akissuteqaateqarsinnaanngorluta, taamaalilluni suliaq sukkanerusumik ajornaannerusumillu ingerlasalissagaluarpoq. Tage Johansen, controlleritut Kangerlussuarmi atorfilittarput oqaluttuarpoq, ”iluarpoq naapeqatiilluni inuit kiinarsillugit, taamaalilluta ulluinnarni immikkoortortatta akornanni immitsinnut attaveqatigiilluarsinnaanerulerpugut.” Naatsorsuuserissutip AX2012´p eqqunneqarnera, aningaasaqarnikkut qullersaqarfitsinnut, ukiuni tullinnguuttuni initussaqaaq.Periutsip taassuma, naatsumik oqaatigalugu, kif-

fartuussissummik tunisaqarnitsinninngaanniik Mittarfeqarfiup kontoanut akiliutaata nakkarnissaata tungaanut isumagisassavaa. Aningaasaqarnikkut qullersaqarfiup periuseq taanna nutaaq paasilluarniartussaassavaa kattuffipput tamaat sinnerlugu ataatsimeeqatigiinnermilumi periutsip eqqunneqarneranut atatillugu suliassanik akisussaaffinnillu inuttalersuisoqarpoq. Immikkoortortaqarfik tamakkiisumik katersorsimatillugu oqinneerarsuusarpoq unammilligassanik ataasiakkaanik kivitsinissaanninngarnit ikioqatigiilluni ataatsimoorluni kivitseqatigiilluni oqinniararsuanngortarami. Aporfiusinnaasunik ataatsimiinnermi inaarsaanissamut assut piumassuseqartoqarlunilu nukissaqartoqarsimavoq Piitallu erseqqissaavigerusuppaa, siunissami ataatsimeeqatigiisitsinissani, periutsip taassuma annertunerusumik atorneqarnerunissaa periarfissiisarumaarlutik, malunnarmat suleqatigiilluarnerusinnaanissamut aqqutissaalluartoq.

OK T OB E R 2016 | P U I L A SOQ

Økonimiseminar

Økonomiseminar

Økonomiafdelingen var i september samlet til et seminar for at koordinere arbejdet på tværs af geografi, for at lære hinanden bedre at kende, tale om fremtidige udfordringer og for at blive bedre til at arbejde mere ens i afdelingen.

PUILASOQ | O KT O B E R 2 0 1 6

Fjernledelse er svært og et seminar giver mulighed for at forbedre samarbejdet. Igennem oplæg, team building og arbejde med konkrete udfordringer har teamet lært hinanden bedre at kende og har fået en bedre forståelse for de opgaver, der skal arbejdes med fremover. ”Det kan være godt at komme væk fra kontoret og arbejde sammen på en anderledes måde. Det er en investering i at møde udfordringer på en bedre måde. Når man har mødt hinanden og samarbejdet om opgaver, bliver man også bedre til at møde udfordringer og problemer fremadrettet,” fortæller økonomidirektør Peter Christiansen. ”Det giver ligesom en samhørighed. Vi er blevet tættere igen,” fortæller Kirsten Motzfeldt, der deltog på seminaret.

Økonimiseminar

Der var indlagt en gåtur i eftermiddagssolen i programmet

Økonomiafdelingen arbejdede med forskellige opgaver

Ensartethed var et af emnerne på seminaret og Peter forklarede, ”at det handler om at spare tid og frustrationer ved at gøre tingene på en mere ens måde i både Kangerlussuaq, Nuuk og Narsarsuaq”. Når en revisor stiller nogle forventninger til vores økonomiafdeling, skal vi prøve at efterleve de forventninger på en ensartet måde, så arbejdet kommer til at køre mere flydende. Controller i Kangerlussuaq Tage Johansen fortæller, ”at det er godt at møde hinanden, så vi bliver bedre til at kommunikere i mellem afdelingerne.” Implementeringen af det nye regnskabssystem AX2012 kommer til at fylde meget i økonomafdelingens arbejde over de næste år. Systemet skal, kort fortalt, hjælpe til at vi får styr på hele processen fra vi sælger en ydelse til vores kunder og til Mittarfeqarfiit har pengene i kassen. Det er økonomi-

Det er sjovt at arbejde med team building

afdelingens opgave at forstå systemet bedre end alle andre i organisationen og økonomiseminaret blev blandt andet brugt på at fordele roller og ansvar i forbindelse med implementeringen af det nye system. Når man har en afdeling samlet, kan det også udnyttes til at komme videre med konkrete udfordringer, der er lettere at arbejde med i samlet flok. Der var meget lyst og energi til at arbejde med konkrete problemstillinger på seminaret og Peter fremhæver også, at der vil blive givet mere tid til netop denne måde at arbejde på ved kommende seminarer. Den store energi, der blev lagt for dagen under seminaret har bekræftet Peter Christiansen i at det her er en rigtig god måde at forbedre samarbejdet på.

OK T OB E R 2016 | P U I L A SOQ

Qaanaaq Pituffik (Thule Air Base)

Airport Town

Upernavik

Nerlerit Inaat Qaarsut

Ilulissat Aasiaat

Sisimiut

Kangerlussuaq

Kulusuk Maniitsoq Nuuk

Paamiut

CONNECTING Greenland! Don’t hesitate to contact one of our Airport Managers. Together, they operate the 13 airports and 46 heliports that make up the most effective and reliable aviation infrastructure possible.

Qaanaaq ICAO: BGQQ Jesper Olsen Airport Manager Tlf.: +299 38 27 71 bgqq@mit.gl/qaanaaq@mit.gl

Narsarsuaq

Upernavik ICAO: BGUK Karl-Peter Hansen Airport Manager Tlf.: +299 38 27 62 bguk@mit.gl/upernavik@mit.gl

Sisimiut ICAO: BGSS Bo Olsen Airport Manager Tlf.: +299 38 26 90 bgss@mit.gl

Narsarsuaq ICAO: BGBW Storch Lund Airport Manager Tlf.: +299 38 28 03 bgbw@mit.gl/narsarsuaq@mit.gl

Qaarsut ICAO: BGUQ James Nielsen Airport Manager Tlf.: +299 38 27 52 bguq@mit.gl/qaarsut@mit.gl

Maniitsoq ICAO: BGMQ Mads Pedersen Airport Manager Tlf.: +299 38 27 81 bgmq@mit.gl/maniitsoq@mit.gl

Kulusuk ICAO: BGKK Torben Larsen Airport Manager Tlf.: +299 38 28 61 kulusuk@mit.gl

Ilulissat ICAO: BGJN Hans Lyberth Airport Manager Tlf.: +299 38 27 31 ilulissat@mit.gl

Nuuk ICAO: BGGH Jimmy Gudmandsen Airport Manager Tlf.: +299 38 26 80 bggh@mit.gl/nuuk@mit.gl

Kangerlussuaq ICAO: BGSF Rita Müller Airport Manager Tlf.: +299 38 29 01 kangerlussuaq@mit.gl

Aasiaat ICAO: BGAA Bo Qvist Airport Manager Tlf.: +299 38 27 01 aasiaat@mit.gl

Paamiut ICAO: BGPT Brian B. Hjortborg Airport Manager Tlf.: +299 38 27 91 bgpt@mit.gl/paamiut@mit.gl

Nerlerit Inaat ICAO: BGCO Henrik Rosing Søltoft Airport Manager Tlf.: +299 38 28 81 cnp@mit.gl